Til forsiden af danskeopskrifter.dk

 

Stor Bededag | Bagermester Froms varme hveder

Højtider -» Stor Bededag

Bagermester Froms varme hveder

Ingredienser:
Antal: 6 stk.
50 g. gær
2 ½ dl. vand
1 tsk. salt
1 ½ tsk. sukker
evt. 1-1½ tsk. kardemomme
1 æg
400 g. hvedemel


Fremgangsmåde:
Gæren smuldres og udrøres med vandet, der er lunet til 35 grader. Salt og sukker tilsættes.
Ægget piskes let og blandes i dejen sammen med melet. Dejen æltes omhyggeligt, det er vigtigt, at der ikke tilsættes mere mel end absolut nødvendigt, hvis hvedeknopperne skal blive luftige.
Når dejen er blank og smidig, dækkes den med et klæde og stilles til hævning et lunt sted i 45 minutter. Derefter slås dejen ned og formes til 6 lige store boller. Disse lægges i en bradepande, der måler ca. 25 gange 20 cm.
Det er vigtigt, at hvedeknopperne ligger tæt, hvis de skal opnå den karakteristiske form. Bradepanden må helst have høje sider. For at hvedeknopperne skal blive særlig luftige foregår efterhævningen over damp.
En stor gryde sættes over varmen, og når vandet begynder at dampe, sættes bradepanden med hvedeknopperne på gryden.
Vandet skal ikke koge, for så danner hvedeknopperne skorpe i bunden, men blot holdes varmt; hvedeknopperne efterhæver således i 15 minutter, pensles med vand og sættes derefter i en 225 grader C varm ovn i ca. 15 minutter. Hvedeknopperne skal kun brunes ganske let, og de må ikke danne kraftig skorpe.
Hvedeknopperne flækkes og lægges på en bradepande og ristes ca. 10 minutter i en ovn ved 250 grader C, så bliver de til hveder. Hvederne kan flækkes endnu en gang, inden de smøres.


Søgeord: Bagermester Froms varme hveder, varme hveder

Tilføjet d. 25-04-2009 21:45:02
Indsendt af: Anonym
Kategori: Højtider » Stor Bededag
Reference: http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrift.php?id=12189
Ret Opskrift: Giv os besked om rettelser

Opskrift kommentarer:
ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar til opskriften: Bagermester Froms varme hveder
Dit Navn:
Validering: 5 + 9 =
Kommentar:



Relaterede opskrifter:

 

Chart.dk DanskeLinks.dk Global-WebLinks.com | Internationalt Indeks Svenska Länkar Danske Weblogs Indeks
danskeopskrifter.dk | Sitemap
2006-2012 copyright danskeopskrifter.dk